TravelConsult er ikke blot et billetkontor. Vi producerer rejsen i tæt samarbejde med kunden for at skabe den bedst mulige løsning. For nogle grupper er det, udover transport og hotel, en skræddersyet rejse med f.eks. fagligt arrangement, middage, teater osv. Andre grupper foretrækker selv at sørge for dele af arrangementet. Vi leverer det du ønsker.

Vi ved, at uanset rejsens pris skal du være tilfreds. Derfor sælger vi ikke et produkt der ikke er i orden, uanset hvor billigt det så er. Kvalitet koster af og til lidt ekstra.

Bureauet, der blev etableret i 1996, er specialiseret i grupperejser.  I starten satsede vi udelukkende på EU-rejser til Bruxelles og Strasbourg, et koncept vi løbende har udviklet til i dag, hvor vi er blandt de førende på området i Skandinavien.
Som en naturlig udvikling arrangerer vi nu også grupperejser over hele verden. Blandt vores kunder findes institutioner, organisationer, skoler, virksomheder og fællesskaber, fra operaelskere til faglige interesseorganisationer. Kort sagt, grupper af mennesker der rejser for at opleve og lære.

Vi har en stor del aktiviteter i Sverige, hvor vi i samarbejde med Euroservice markedsfører EU-studierejser.